ElearningSpecialiste-learning-platform.dk
elearningspecialist.com25 94 81 66

E-learning Platform

Sådan vælger du den rette platform til din virksomhed

To ting med samme navn

Hvad er en e-learning platform egentlig?

"E-learning platform" betyder sjældent det samme for de to, der taler om det. Den ene tænker på et LMS, systemet hvor medarbejderne logger ind, tager kurser, og hvor nogen kan se, hvem der har gennemført hvad. Den anden tænker på authoring tool'et, stedet hvor selve kurset bliver bygget, for eksempel Articulate Storyline eller Rise. De to ord glider sammen i samtalen, og det er dyrt i praksis: køber man et LMS i troen på, at det er hele løsningen, mangler man stadig noget at lave indholdet i. Det omvendte gælder også. Derfor er det første spørgsmål: mangler I et sted, kurserne kører, eller et sted, de bliver lavet?

Tegning: en biograf og et filmstudie, forbundet af en streg

Biografen

LMS (Learning Management System)

Der, hvor dine brugere tager kurser. Det tracker fremskridt, genererer rapporter og sender påmindelser.

Fx Activate LMS, plan2learn, Moodle

Filmstudiet

Authoring tool

Der, hvor du laver kurserne. Du har brug for begge dele, men det er to helt forskellige kategorier.

Fx Articulate Storyline, Rise, iSpring

Nogle leverandører sælger begge dele som en samlet pakke.

Pris

Hvad koster en e-learning platform?

Mange LMS-leverandører oplyser ikke deres priser. Moodle er gratis som software, men hosting og drift koster. Activate LMS, vores eget, koster det her om året:

100 brugere

12.000 kr.

ca. 10 kr. pr. bruger pr. måned

200 brugere

18.000 kr.

ca. 7,50 kr. pr. bruger pr. måned

800 brugere

54.000 kr.

ca. 5,60 kr. pr. bruger pr. måned

1.500 brugere

86.000 kr.

ca. 4,78 kr. pr. bruger pr. måned

Ekskl. moms. Oprettelse 10.000 kr. én gang. Support til én administrator er med i prisen.

Markedet

E-learning platforme, I vil støde på

Hvilken platform der passer, afhænger af, om den skal bruges til medarbejdere, en skole eller salg af kurser til enkeltpersoner.

Danske

Activate LMS er vores eget.
plan2learn er det, langt de fleste danske kommuner bruger.
eloomi er dansk udviklet, siden 2024 en del af den amerikanske Dayforce.

Store organisationer

Docebo er bygget til store organisationer.
Cornerstone og SAP SuccessFactors ses typisk hos koncerner med tusindvis af medarbejdere.

Skoler og uddannelse

Moodle er open source og gratis som software, men kræver teknisk opsætning og drift, og bruges mest i uddannelsesverdenen.

Kan jeg ikke anbefale

LearnDash kører på WordPress. Det understøtter SCORM, men gemmer kun lidt af dataene, og det har kunder brændt fingrene på.

Tjekliste

Hvad skal du kigge efter i en platform?

Hvis du spørger mig, er der fem ting der virkelig tæller.

  1. SCORM-kompatibilitet. Uden det kan du ikke importere standardiserede kurser.
  2. Brugervenlighed. Hvis dine medarbejdere ikke kan finde ud af at logge ind og navigere, er resten ligegyldigt.
  3. Rapportering. Du skal kunne se, hvem der har gennemført hvad, og hvor lang tid det tog. For mange er dokumentationen den primære grund til at have et LMS, særligt ved compliance som GDPR, arbejdsmiljø og brandsikkerhed: certifikater, påmindelser om fornyelse og et samlet overblik.
  4. Mobilvenlighed. Folk tager kurser på telefonen, om du vil det eller ej.
  5. Pris. Ikke bare licens, men totalomkostninger inklusiv opsætning, vedligeholdelse og support.

Ofte stillede spørgsmål om e-learning platforme

Hvad koster en e-learning platform?

Mange LMS-leverandører oplyser ikke deres priser. Activate LMS, vores eget, koster fra 12.000 kr. om året for de første 100 brugere. Med 800 brugere er det 54.000 kr. om året, ca. 5,60 kr. pr. bruger pr. måned, ekskl. moms. Moodle er gratis som software, men hosting og drift koster.

Kan jeg bruge min eksisterende hjemmeside som platform?

Ja, med et plugin kan du bygge en læringsplatform oven på din WordPress-side. Det mest udbredte er LearnDash, og det kan jeg ikke anbefale: det understøtter SCORM, men gemmer kun lidt af dataene, og det har kunder brændt fingrene på. Har du mere end et par hundrede brugere, giver et dedikeret LMS dig bedre tracking og rapportering.

Hvad er forskellen på SCORM og xAPI?

SCORM er den etablerede standard, i versionerne 1.2 og 2004 — den virker overalt, men kan kun tracke basale ting som gennemførelse og score. xAPI (også kaldet Tin Can) er nyere og kan tracke næsten alt, men ikke alle platforme understøtter det fuldt ud endnu.

Tomas Pødenphant Lund

Om forfatteren

Tomas Pødenphant Lund har arbejdet med e-learning siden 1997 og har lavet e-læring for over 150 kunder, blandt andre Københavns Kommune og Mannaz. ElearningSpecialist har også bygget sit eget LMS, Activate LMS.

Vil I se Activate LMS?

Funktioner, priser og en demo ligger på elearningspecialist.com.

Activate LMS

Ring til os: 25 94 81 66